Nothing beside remains
AF lise autogena & joshua portway

09.10.21 - 18.12.21

Udstillingen Nothing Beside Remains af Lise Autogena & Joshua Portway er en refleksion over tidens gang, magtens forgængelighed og ruinens anatomi i en verden, hvor menneskets status som naturens ubestridte hersker står for fald.

De udstillede værker undersøger menneskets forhold til komplekse systemers kollaps: fra romantiske digte om herskesyge tyranners hedengangne imperier, over selvorganiserede myrekolonier til det samlede økosystems mulige sammenbrud.

Med udgangspunkt i en krydsdiciplinær tilgang til kunsten præsenteres vi for visualiseringer af komplekse datamængder, rekreation af en såkaldt myremølle og en langsom oversvømmelse af Regelbau 411’s bunker kalibreret efter verdenshavenes tiltagende vandstande.

Fælles for værkerne er spørgsmålet om de ændrede tidshorisonter, der indvarsles med begrebet om det antropocæne. Hvordan forholder vi os til spørgsmålet om magt og endelighed, når menneskets historie træder frem i lyset af planetariske processer med ubegribelige fremtidsperspektiver? Hvordan påvirker det vores selvopfattelse, når menneskets timer, dage, uger og år ikke længere er altings målestok?

Regelbau 411’s bunkere danner et ledemotiv for udstillingen, der minder os om ruinen som den gradvise negation af alting bestandigt: tidens ørken træder frem som Oddesunds udstrakte strande, hvor alting møder os som spredte fragmenter på vej mod den endelige opløsning.

UNTITLED (SUPERORGANISM) (2021)

Værket Untitled (Superorganism) skildrer efterspillet fra en “myremølle”, et naturfænomen, der påvirker nogle arter af hærmyrer. Som et rituelt selvmord, en hieroglyf fra en fremmedartet bevisthed, eller et skrøbeligt monument, der forsvinder ved det mindste pust, vækker værket associative mindelser om fortidens ruiner og hedengange civilisationer.

Under en myremølle går hele kolonier af myrer spontant rundt i en endeløs cirkel, indtil de overmandes af udmattelse og i sidste ende døden. Som naturfænomen skyldes myremøllen en bivirkning ved myrekoloniens selvorganiserende struktur, der hænger sammen med en fejl i det sindrige feromon-system, der styrer koloniens komplekse sociale adfærd og hierarki.

I tilknytning til fremherskende idéer inden for den økologiske tænkning og kompleksitetsteori stiller værket spørgsmålstegn ved vores opfattelser af begrebet ”natur” og reflekterer over, hvordan vi opfatter forholdet mellem os selv som individuelle aktører og de komplekse systemer, vi er indlejret i.